Temaet 'hverdagens matematik' sætter fokus på hverdagssituationer, som man med fordel kan betragte gennem "matematiske briller". Indlæggene kan ses som en invitation til at overveje hvor, hvorfor og hvordan matematik anvendes i hverdagen.
Første indlæg handler om ØKO+, som er en form for loyalitetsprogram hos Føtex. Med ØKO+ får man minimum 20% rabat på en stor del af Føtex's økologiske varer. Prisen er 1 kr. den første måned; Herefter betaler man 80 kr. pr. måned. Læs evt. mere om abonnementet her.
Ifølge Føtex kan man spare penge med ØKO+, hvis man bruger mere end 100 kr. om ugen på økologiske varer. Er du enig?
Første indlæg handler om ØKO+, som er en form for loyalitetsprogram hos Føtex. Med ØKO+ får man minimum 20% rabat på en stor del af Føtex's økologiske varer. Prisen er 1 kr. den første måned; Herefter betaler man 80 kr. pr. måned. Læs evt. mere om abonnementet her.
For hvem kan det betale sig at være tilmeldt ØKO+?
Formålet med blogindlægget er hverken at reklamere for Føtex eller at tale for eller imod, at man tilmelder sig ØKO+. Du vil derfor heller ikke finde et svar på ovenstående spørgsmål i indlægget.
Derimod er blogindlægget en opfordring til, at du selv overvejer situationen nøje. Måske er svaret ikke så enkelt, som det ser ud til? Herunder er nogle spørgsmål og hints, der måske kan inspirere.
Derimod er blogindlægget en opfordring til, at du selv overvejer situationen nøje. Måske er svaret ikke så enkelt, som det ser ud til? Herunder er nogle spørgsmål og hints, der måske kan inspirere.
Du kan blandt andet overveje:
- Hvordan er Føtex kommet frem til, at man skal købe økologiske varer for mere end 100 kr. om ugen for at opnå en besparelse?
- Hvordan ændrer abonnementet evt. dine indkøbsvaner, og hvilken rolle spiller det for dine samlede udgifter?
- Hvordan påvirker de ugentlige tilbud, den besparelse du får med abonnementet?
- Hvordan er prisniveauet på økologiske varer i Føtex i forhold til andre supermarkeder?
- Hvilke betingelser er der knyttet til dit medlemsskab, og hvilke personlige oplysninger (fx købsrutiner) "betaler" du med, når du opretter et abonnement?


Ingen kommentarer:
Send en kommentar